Xternity – Løsningsprogram til Eternity puslespillet


I 1999 blev Eternity pusslespillet markedsført. Præmien var på 1 mio. £ til den der kunne løse det inden et år. Det måtte jeg (eller rettere min computer) selvfølgelig forsøge. Derfor udviklede jeg et program baseret på kaos- og evolutionsteori der skulle samle puslespillet. Programmet blev koddet i QuickBasic (QBasic), og kørte under DOS. Eternity-puslespillet består af 209 forskellige polygoniske brikker. Se mere om Eternity-puslespillet her.

Mit program "Xternity" byggede på at hver enkelt brik blev betragtet som et individ der ønskede at side så godt fast i puslespillet som muligt. Jo størrer del af dens omkreds der lå op ad en nabobrik eller kanten af puslespillet, desto bedre sad den fast. Kaosteorien blev brugt til at beskrive en række simple instinkter / regler for disse brikker, som gjorde at de selv valgte at sætte sig så godt som muligt i puslespillet.

Min computer arbejdede hver nat i ca. en måned på at finde løsningen, og fik nået at placere ca. 90 % af brikkerne. Den blev dog overhalet af to engelske matematik professorer som løste puslespillet og vandt de 1 mio. £. Herefter stoppede jeg forsøget.

Hvis du ønsker at prøve programmet kan du downloade alle nødvendige filer incl. kildekode her. Programmet startes ved at køre "Xternity.exe". Det tager udgangspunkt i brikkernes placering da jeg stoppede forsøget på at finde løsningen. "Bricedit.exe" bruges til at se / oprette / ændre alle brikkerne til puslespillet.

For mere information om dette projekt, eller tilbud på et tilsvarende projekt, kontakt da Allan Krogh Jensen