Warning: Parameter 2 to qtranxf_postsFilter() expected to be a reference, value given in /customers/e/7/6/akji.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php on line 298 Warning: Parameter 2 to qtranxf_postsFilter() expected to be a reference, value given in /customers/e/7/6/akji.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php on line 298 Kompakt switch-mode strømforsyning til LED belysning | AKJ Inventions

Kompakt switch-mode strømforsyning til LED belysning


I forbindelse med den LED baserede lyskilde til erstatning af lystofrør blev det nødvendigt, at udvikle en speciel strømforsyning helt fra bunden, da der ikke findes nogle på markedet som lever op til de krav der stilles for, at kunne anvendes i LED-lysrøret.

Strømforsynigen er placeret inde i LED-lysrøret, og da dette skal kunne passe i et standard T5 armatur (16 mm), kunne der kun blive et tværsnitsareal på max. 13 x 13 mm til strømforsyningen. De største LED-lysrør (T8 1500 mm) er bestykket med 40 stk. LEDs, der skal have 350 mA igennem sig for at levere den ønskede lysstyrke. For at gøre dette på den billigste og mest homogene måde ønskes de alle forbundet i en serie. Det kræver derfor, at strømforsyningen kan levere en udgangsspænding på op til ca. 144 V. Spændingsintervallet skal dog kunne justeres automatisk imellem 100 V og 144 V for at holde den ønskede strøm igennem lysdioderne, uanset om LED-røret er bestykket med 32 eller 40 lysdioder. Strømforsyningen skal kunne holde lige så lang tid som lysdioderne, dvs. min. 50.000 timer i drift. Desuden skal strømforsyningen selvfølgelig overholde alt gældende lovgivning med hensyn til Power Factor Correction (PFC) og CE-godkendelse.

Strømforsyningen er nu blevet realiseret i form af et print på 12 x 350 mm, med komponenterne placeret således, at højden ikke overskrider 12 mm. Strømforsyningen er en speciel switch-mode type (SMPS) med en indgangsspænding på 230 VAC, og en fastsat gennemsnitlig udgangs strøm på 350 mA. Udgangs spændingen er ikke DC men derimod savtakket, for at undgå store kondensatorer til udglatning (de har en kort levetid). Den savtakkede udgangs spænding kan ikke ses på lyset så længe gennemsnits strømmen er den samme. Strømforsyningens udgangs strøm, og dermed lyset fra lysdioderne, kan reguleres mellem 0 - 350 mA. I LED-lysrøret kan denne strøm styres af en lille integreret luxostat, således at lys niveauet i LED-lysrørets omgivelser holdes på et ønsket konstant niveau, uafhængigt af bidraget fra andre lyskilder / dagslyset.

For mere information om dette projekt, eller tilbud på et tilsvarende projekt, kontakt da Allan Krogh Jensen.


Strømforsyningen til LED lysrøret
Indkapslet i elektrisk isolerende plastik